Udover smykkekollektionen kan du også få adgang til et håndplukket udvalg af udsøgte varer, som jeg har kastet min kærlighed på, og som kan få flere kvinder i Afghanistan i arbejde.
Disse nøje udvalgte håndvævede tæpper er kreeret af talentfulde kvinder i forskellige provinser i Afghanistan. Fra den historiske vestlige provins Herat til den nordlige provins Bamyan, der huser de famøse Buddha-statuer.
Hvert tæppe er et digt. En drøm, en tanke – de er kunstværker i den reneste form. Et århundrede gammelt håndværk, der er gået i arv i generationer, og som er inspireret af naturen og kulturen. Af bjergene, planterne, himlen og jorden.
Disse unikke tæpper er en investering, der kan bringe energi og varme ind i ethvert rum.
Azizam har omhyggeligt håndplukket en lille kollektion af disse moderne fortolkninger af traditionelle motiver.
Tæpperne bliver vævet i uld, silke eller en kombination. Knytningstætheden står under hvert tæppe.
Hvert unikke tæppe bliver vævet på bestilling i forskellige størrelser som for eksempel:
– 180 cm x 270 cm
– 240 cm x 300 cm
– 270 x 360 cm
Forventet produktionstid er fire til seks måneder.
Bemærk venligst, at der kan forekomme små afvigelser i hvert tæppe afhængig af ulden og indfarvningen.
Når kvindelige vævere i Bamiyan-regionen i Afghanistan påbegynder et tæppeprojekt, har de et helt særligt ritual: De begynder med at lave et offer, nazzer. Det er kutyme ved for eksempel en nyfødt og et bryllup.
Kvinderne laver store gryder med sød halwa og bager et særligt friskbagt naan-brød, som de uddeler til naboer og alle fra lokalområdet.
Derefter beder væverne en fællesbøn for, at tæppeprojektet bliver vellykket.
En hædret væver bliver udvalgt til at binde det første kædegarn på rammen.
Til sidst reciterer kvinderne digte, inden de tager til vævene.